Det var Bjørnson som tok initiativ til det første barnetoget i Christiania i 1870. Guttene sang og viftet med småflagg – det ”rene” norske flagget, uten unionsmerke. Bjørnson sa i en kommentar at guttetoget hadde fått fattigfolk i hovedstaden til å delta aktivt for første gang. Menn og kvinner møtte fram ”fordi de ejede en liden slægtning i toget, som de vilde se; deres hjerte var dennegang med i det”.

Sønnen Bjørn forteller:

”Jeg husker godt da vi gikk, vi fra Qvams skole, i det første barnetog med flagg den 17. mai med far i spissen. Han hadde funnet på det. Det visste jeg. De lo av oss de guttene fra de andre skoler, som stod langs gatene og så på. De voksne med. Mor holdt meg i hånden. Det var en spissrot å gå, sa hun. Men fars ranke, brede rygg der foran bar det alt sammen.”

Bjørnson skrev også teksten til nasjonalsangen vår, ”Ja, vi elsker”. Med Rikard Nordraaks melodi ble den framført offentlig første gang i Eidsvollsbygningen 17. mai 1864, under 50-årsjubileet for Grunnloven. Seinere samme dag ble den sunget fra aulatrappen på Universitetet. Publikum var dypt grepet, og sangen ble populær fra første stund. Under sin tale på Slottsplassen pekte Bjørnson mot den nye stortingsbygningen:

”Symbolerne ere om os! Grundlovens to største paragrafer, den første som siger Norge er et frit, selvstændig rige med en indskrænket monarkisk styreform, og den 49. som siger, at den lovgivende Magt er hos folket – disse paragrafer ere byggede i sten paa hver side af os, og imellom dem er Universitetets lys hensat…”

Bjørnson holdt et utall 17. mai-taler, der han ofte tok opp de politiske kampsakene i tida. Det kunne være norske selvstendighetskrav overfor Sverige, Venstres kamp mot Høyre, krav om allmenn stemmerett, støtte til den nye arbeiderbevegelsen, fredssaken eller internasjonal solidaritet.

Han oppfattet seg i det hele tatt som Henrik Wergelands arvtaker, både som nasjonalskald og samfunnskritiker. Det ble understreket 17. mai 1881 da han talte ved avdukingen av Wergeland-statuen i Christiania. Året etter holdt Bjørnson talen i Henriks egen hjembygd Eidsvoll:

”Vi stiller os idag inden den Tryllering, som Henrik Wergelands Minde saa naturligt slaar om os, og paa den Plet, der er viet vor Selvstændighed og vor Frihed, hvis største Sanger han var. […]

Selvstændighedsfølelsen er ubetinget Verdens mægtigste Kraft. Den har født det højeste i vor Civilisation, ikke bare det bedste Arbejde i de tusen Hjem hos alle dem, som vil bli lidt mere end Far var, og sikkre sine Børn Uafhængighed; men Digterens ædleste Tanker, Folkets højeste Bedrift, Moralens fineste Følelse springer ud af Selvstændighedstrangen. Ogsaa det stærkeste i al Oplysning, dens verdensbefriende Kraft, er født af dem. Med ét Ord, Selvstændighedstrangen er Verdensenergien; den er en saa stor Følelse, at Æresfølelsen, som ogsaa er en stor Følelse, bare er dens Begyndelse, og naar den i et Folk samler sig fra alt, som var ædelt i dets Fortid, og er uafhængigt Arbejde, ofte Opofrelsens, i dets Nutid, - samler sig til Folkevilje, da overgaaes ikke dette Folk; thi da stræber det efter det højeste. Og det skal alle Folk kunne gjøre; men ikke Nordmændene? […]

Et Leve for dette Land og Folk, som Henrik Wergeland har elsket!”

100-årsmarkering for Bjørnson 2010 – les mer her:

Nasjonalbibliotekets Bjørnson-sider: http://nb.no/bjornson

Aulestad – Bjørnsons hjem: http://www.maihaugen.no/aulestad

Bjørnsons taler på Virksomme ord: http://virksommeord.uib.no/sok?search_term=bj%C3%B8rnson&search_type=alle

”Ja, vi elsker”: http://no.wikipedia.org/wiki/Ja,_vi_elsker_dette_landet